01
Den reelle indtjening
Er resultatet pyntet med engangsposter eller ejerens private forhold, betaler du for indtjening, der ikke er der efter overtagelsen. Vi fastlægger det niveau, der reelt kan gentages.
Finansiel due diligence
En finansiel due diligence af den virksomhed, du overvejer at købe – eller en vendor due diligence af din egen, før du sælger. Vi gennemgår indtjeningens kvalitet, arbejdskapitalen, gælden og de antagelser, prisen bygger på, og giver dig et dokumenteret grundlag at forhandle ud fra.
Hvorfor det betyder noget
01
Er resultatet pyntet med engangsposter eller ejerens private forhold, betaler du for indtjening, der ikke er der efter overtagelsen. Vi fastlægger det niveau, der reelt kan gentages.
02
Arbejdskapital og gæld afgør ofte den endelige pris mere end multiplen. Det er her, forhandlingen reelt vindes eller tabes – ikke i diskussionen om EBITDA. Vi finder det, før du binder dig.
03
Én rapport på bordet i stedet for en mavefornemmelse, der skal forsvares. Din bestyrelse eller investeringskomité får dokumentation for de forhold, der flytter pris, struktur og garantier – ikke antagelser.
Sådan gør vi
Du har én senior rådgiver hele vejen. Metoden er standardiseret, så tempoet kommer fra strukturen og ikke fra genveje.
Vi gennemgår regnskaber, budgetter, kontrakter og datarum – og beder målrettet om det, der mangler, uden at forstyrre driften mere end nødvendigt.
Vi normaliserer indtjeningen, analyserer arbejdskapital, gæld og pengestrømme – og stress-tester systematisk de antagelser, som prisen og hele businesscasen bygger på.
Finder vi et forhold, der kan vælte handlen, hører du det med det samme – ikke i en rapport tre uger senere. Tid er afgørende i en transaktion.
Du får de fund, der flytter pris, struktur eller garantikrav – prioriteret efter betydning. Vi gennemgår dem sammen, inden du forhandler videre.
Spørgsmål og svar
Er dit spørgsmål ikke besvaret her, så tag fat direkte. Første samtale er fortrolig.
Stil dit spørgsmål →Revisor bekræfter, at regnskabet er retvisende. Vi vurderer noget andet: om indtjeningen kan gentages efter et ejerskifte, hvad du reelt overtager, og hvor prisen er sårbar. De to ting supplerer hinanden – og vi samarbejder gerne med din revisor undervejs i processen.
Oftest antagelser, der ikke hænger sammen med virkeligheden. Et eksempel: I en opkøbscase på ca. 180 mio. kr. byggede modellen på targets historiske arbejdskapital – men targets betalingsbetingelser var under omlægning. Det gav et uerkendt likviditetstræk på 18–22 mio. kr. i første år. Prisen og strukturen blev justeret, inden casen blev fremlagt.
Det afhænger af virksomhedens kompleksitet og adgangen til materiale – typisk to til fire uger. Har transaktionen en stram tidsplan, tilrettelægger vi arbejdet efter den. Vores metode er standardiseret og AI-forstærket, så vi kan levere hurtigt uden at gå på kompromis med grundigheden.
Så laver vi en vendor due diligence: Vi finder problemerne, før køberen gør det. Alt, hvad køberens rådgivere opdager sent i processen, koster typisk på prisen eller ender som garantikrav. Finder du det selv først, kan du rette op, forklare – eller prissætte det på dine præmisser.
Øvrige ydelser
Kontakt
Alle henvendelser behandles fortroligt. Første samtale er uforpligtende, og ofte det rette tidspunkt at tage den, mens beslutningen stadig kan påvirkes.
Telefon
+45 40 22 21 14Adresse
Ideal Finans ApS · Kongens Vænge 171 · 3400 Hillerød